Om mig

Christer Bøgh Andersen

Christer Bøgh Andersen
Christer Bøgh Andersen

Illustrator, tekstforfatter og kommunikationsnørd. Det er mig.

Jeg er uddannet cand.comm og har arbejdet med kommunikation i over 10 år på forskellige arbejdspladser. Og når jeg tænker mig om, har jeg lavet mange spændende ting. Projektledelse af store kampagner med millionbudgetter. Koordineret lokalpresse for netværker på flere hundrede deltagere. Drevet websites, sociale medier og skrevet alt, som jeg kunne få fingrene i. Pjecer, artikler, casehistorier, SEO-tekster, breve og pressemeddelelser. Illustreret til blade, guides, sociale medier og tegnet referater af workshops på store stykker papir.

I 2016 sprang jeg ud som selvstændig illustrator ved siden af et fast deltidsjob som kommunikationskonsulent. Jeg arbejder med illustrationer til blade, web og speed-drawing film – og jeg bruger al min erfaring som kommunikatør til at lave tegninger og tekst, som kommer igennem med budskaberne til målgruppen.

Jeg er også tegneserieskaber og har lavet to bøger – dem kan du læse mere om her.

Kontakt mig endelig, hvis du vil have et tilbud på en tegning eller en explainer video – eller hvis du bare vil have en snak om, hvordan det foregår, hvis jeg skal lave en tegning til dig.

Det kan også være, du ikke har brug for mig lige nu, men bare gerne vil netværke. Det er fint – tilføj mig endelig på LinkedIn.