Så er der kommet farver på nogle enkelte sider af min næste tegneserie. Men kun nogle stykker – min plan denne gang er nemlig at tegne hele bogen FØR jeg farvelægger. Så kan jeg få redaktør og betalæsere ind over tidligere, så jeg undgår at skulle rette for meget senere i ellers færdige, farvelagte sider.
Når det er sagt, kommer jeg til at farvelægge enkelte sider undervejs. For der er også en stor tilfredsstillelse i at se en helt færdig og farvelagt side undervejs i processen.